Makteliten mot befolkningen – en voksende trend overalt

“Et ja er det trygge”, sa statsminister Lars Løkke Rasmussen før danskene ble kalt ut til å si sin mening om mer deltakelse i politi- og justissamarbeidet i EU. Har vi hørt den før i Norge?

Danskene har tatt stilling til det såkalte rettsforbeholdet de har hatt i EU, og som har satt dem utenfor dette samarbeidet. Regjeringen har ønsket å få mulighet til å melde Danmark på ulike justisprogram fra sak til sak gjennom en såkalt tilvalgs-ordning.

Løkke Rasmussen og Venstre har hatt med seg Socialdemokraterne, De Konservative, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Alternativet på ja-siden, mens nei-siden består av Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Europol: Det er først og fremst forholdet til Europol som har presset avstemningen fram. Europol er i ferd med å skifte innretning til å bli et overstatlig samarbeid. Ved et nei må de forhandle fram en annen type tilknytning til samarbeid om politi og jus. Det har Norge gjort, men har Løkke fryktet at det skal bli et B-medlemskap som tar lang tid å forhandle fram.. (NTB)

Politiken:

“Danmarks magtelite er ude af trit med befolkningen. Hvis Danmarks magtelite kunne bestemme, var det blevet et rungende ja til at afskaffe restforbeholdet. Det danske retsforbehold betyder således fortsat, at Danmark ikke kan deltage i store dele af EUs fælles retspolitik og på længere sigt heller ikke i politisamarbejdet Europol…

I Nordsjælland, hvor mange af landets mest magtfulde mennesker bor, var der stor opbakning til at erstatte retsforbeholdet. I Gentofte stemte 65,5 % ja. Afstemningsresultatet er en legitimitetskrise for magteliten i Danmark. For jo længere folk bor fra elite-ghettoerne, desto mere stemmer man nej…

`Det er en forbløffende forskel. Hvis denne afstemning var blevet afholdt i magteliten, så vil jeg gætte på, at 95 % havde stemt ja`, siger Christoph Ellersgaard, som fortsetter slik: `Det er er præcist de områder, hvor de mest magtfulde danskere bor, hvor der er flest ja-sigere…

Op til afstemningen har spidsen af dansk erhvervsliv og fag-bevægelsen kæmpet for et ja. Og totredjedele af Folketingets partier har gjort det samme. (minner dette om Norge?)

`Mange i magteliten har været ude og lave kampagne for et ja. Vi har ikke set nogen, der har anbefalet et nej i den absolutte magtelite. Det tyder på, at dem som træffer beslutningerne i de store virksomheder, i fagforeningerne og i staten, at de er meget uenige med den almene befolkning. Det er problem for dem, at befolkningen slet ikke er med på den retning, de gerne vil sætte for Danmark`, siger Christoph Ellersgaard…

Men sammenlignet med Europafstemningen i 2000, hvor der også var 53 % af danskerne som stemte nej, så er elitens EU-begejstring dog stilnet en smule, bemærker Christoph Ellersgaard.

Flere eksperter har efter valget konstateret, at der også er åbenlyst misforhold mellem den politiske elite og befolkningne. Totredjedel af Folketingets medlemmer anbefalede et ja, men kun 46,9 % fulgte rådet…

Dansk Folkeparti har haft held til også at gøre afstemningen til et spørgsmål om flygtninge- og udlændingepolitik og til en diskussion om mistillid til politikere. Igen og igen har partiet slået på, at man ikke kunne stole på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) garanti om, at Danmark ikke bliver en del af en EU-asylpolitik uden en ny folkeafstemning.

Enhedslistens topfolk understregede, at deres nej til at erstatte retsforbeholdet med en til-valgsordning er et anderledes nej end Dansk Folkepartis. At man i modsætning til DF forsøger at finde internationale løsninger. Men partiets retsordfører Pernille Skipper er enig med DF i, at nej’et bør føre til en ny, bredere europapolitisk aftale: `Den såkaldte europapolitiske aftale er stemt ned, den er ude, den er i skraldespanden.

LA: Ikke nej uden os: Tilbage på Christiansborg fejrede Liberal Alliance, at den europæiske tendens med borgerlig EU-skepsis i den grad er nået til Danmark. Partiet har trods en velvilje over for næsten alle de 22 retsakter, der er med i tilvalgspakken, ført fuldtonet kampagne for et nej.

Borgerlig-liberale vælgere har behov for at høre, at der er et borgerlig-liberalt parti, som deler deres bekymring, i forhold til at forsøge at fifle med grundloven. At der er andre end Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, som er nejstemmer…”

Makteliten mot befolkningen er en voksende trend

Danskene sa nei til å avskaffe rettforbeholdet: valgdeltakelse: 72 %

Tendensen fra valget både i Frankrike og Danmark er entydig. Motstanden mot elitens anti-demokratiske og pro-kapitalistiske holdninger vokser over hele Europa. Kampen mot norsk EU-medlemskap må nå dreies mot et nei til EØS. Hvis da ikke EU går i oppløsning før den tid.

Kilde: Derimot.no